0 – 3. kl. – Hvad sker der her?


For mange børn fra 6 år til 10 år er legen en stor del af interessefeltet. Legen er en af de allerbedste metoder barnet har til at skabe læring og erfaringer i forhold til skabelse og vedligeholdelse af venskaber, viden omkring egen personlighed, grænser og kompetencer samt forståelse for, hvordan vi bedst begår os blandt andre mennesker.

Derfor optager legen og samværet en stor del af tiden i barnets fritidstilbud.


Personalet tilbyder dagligt aktiviteter, som barnet frit kan vælge, at deltage i. Det kan blandt andet være:


· Idræt i hallen

· Mooncar ræs i skolegården.

· Kreativt værksted.

· Syning.

· Musik og sang.

· Snitte værksted og grøn sløjd.

· Spil, snak og lektie cafe.


Et par gange hvert halve år udbyder vi større projekter. Nogle hvor børn frit kan melde sig og andre, hvor det forventes, at børnene deltager:

· Natur uger.

· Rollespils uge.

· Musical.

· Koloni.

Men for alle aktiviteter gælder, at vi ønsker at gøre dem, så spændende og vedkommende, at børnene slet ikke kan lade være med at være med.